9. jan., 16 jan. og 23. jan. 2023 kl. 19.30. Lindehuset, Jernbanegade 18, Fredensborg

Bliv klogere på din hest og giv den et langt, godt liv

Pris 240 kr. for alle tre foredrag. Tilmeld dig her

Med over 160 husstande med egen hest er Fredensborg formentlig den kommune i Danmark med flest heste pr. indbygger overhovedet.

Men hvordan sikrer kommunens mange ryttere og hesteejere deres deres et sundt og langt liv? Det vrimler med mere eller mindre seriøse råd, men hvad siger den seneste forskning egentlig om hestens fodring, træning og adfærd?

Netop ønsket om at bringe fagligt velfunderet viden ud til områdets hesteejere og ryttere er baggrunden for, at Fredensborg Folkeuniversitet har indgået et utraditionelt samarbejde med Hestens Værn. Sammen udbyder vi tre foredrag, hvor de mest fremtrædende eksperter på en levende og vedkommende måde formidler den seneste forskning om fodring, træning og adfærd. Over tre aftener vil du blive klædt på med seriøs viden, der kan hjælpe dig til at få en sund og velfungerende hest med et langt liv.

9. januar kl. 19.30
Hvordan sikrer du den korrekte fodring af din hest?
Lektor Lise C. Berg


16. januar kl. 19.30
Hvordan træner du din hest, så den lever længe?
Dyrlæge H. C. Mathiesen


23. januar  kl. 19.30
Forstå hestens adfærd.
Lektor, ph.d. og adfærdsbiolog
Janne Winther Christensen

Lise C. Berg, dyrlæge, lektor og forsker på sektion for Medicin og Kirurgi på Københavns Universitetshospital for Store Dyr i Taastrup siden 2014.
 
H. C. Mathiesen, praktiserende dyrlæge, tidligere landsholdsdyrlæge, international overdommer i dressur. Ansat på Hørsholm Hestepraktik siden 2002.

 
Janne Winther Christensen, adfærdsbiolog, lektor og forsker ved Institut for Husdyrvidenskab, Århus Universitet siden 2006. Forsker i dyreadfærd og stress-biologi og i relationen mellem dyr og
mennesker.

 

Foredragene er arrangeret i samarbejde med Hestens Værn