31.3. 2022 kl. 19.30 i Egedal Byens Hus, Egedalsvej 2, 2980 Kokkedal


Færre penge – flere opgaver – bedre kvalitet. Hvordan håndteres en så tilsyneladende umulig opgave? De aktuelle løsninger er besparelser, fusioner, frivillighed og borgernes selvhjælp. De kommende år er kommunerne fanget i et krydspres mellem ældre– og børneboom og mangel på arbejdskraft. Roger Buch er som ph.d. i statskundskab, centerleder på Danmarks Medie– og Journalisthøjskole og mangeårig forsker i kommunale forhold typisk ham, TV og aviser spørger, når kommunalpolitik kommer på dagsordenen. I sit foredrag i Egedal vil han uddybe de aktuelle dilemmaer og lægge op til en debat om det, der også for det nyvalgte byråd i Fredensborg bliver de næste fire års mest brændende spørgsmål: Hvad betyder udviklingen i kommunerne—er det redningen eller opløsningen af velfærdsstaten, som vi kender den? |
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Fredensborg Aftenskole
Deltagerpris 100 kr. Tilmelding og betaling her