1. okt. kl. 19.00. Menighedshuset ved Egedal Kirke, Kokkedal

Ansgar
_- hvad kan man bruge en helgen til?
Gratis – ingen krav om tilmelding. Mød bare op.
I år for 1200 år siden blev Ansgar udsendt til Danmark, og han står i historien som ”Nordens apostel”. Katolikkerne fejrer ham som helgen, Grundtvig knuselskede ham, og en håndfuld folkekirker bærer hans navn, ja selv frikirkelige og ortodokse har taget ham til sig – for slet ikke at tale om kongehuset!
Foredraget vil fortælle om Ansgars liv, både hvad vi ved, og hvad vi ikke ved, men også om hans liv i erindringen og de mange forskellige Ansgar-billeder, kærligheden til ham har afsat.

I samarbejde med Karlebo Sogns Menighedsråd
