12. jan. 2026 kl. 19.00. Egedal Kirkes Sognegård, Kokkedal

Karen Blixens breve:
Jeg havde en Farm i Afrika
Gratis entre, men krav om tilmelding. Tilmeld dig her
Det er lidt af en tilsnigelse, når Karen Blixen skriver om sin farm i Afrika, for hun ejede ikke sin elskede kaffefarm, hun bestyrede den kun. Karen Blixens onkel, forretningsmanden Aage Westenholz, spillede en afgørende rolle i Karen Blixens liv i Afrika, for det var hovedsageligt ham, der finansierede kaffefarmen.
I de sytten år, hvor Karen Blixen var i Afrika førte hun en omfattende korrespondance med sin onkel. Denne brevveksling er for første gang blevet tilgængelig for offentligheden i 2017 med brevudgivelsen: Karen Blixens afrikanske farm. En brevsamling 1913-31 (udgivet af Benedikte Rostbøll).
Foredraget præsenterer brevudgivelsen med fokus på kaffefarmens baggrundshistorie og giver indblik i helt nye aspekter af Karen Blixens liv i Afrika.
Denne historie indeholder alle tænkelige dramatiske ingredienser af svigt og bedrag, umådeholden luksus og ikke mindst Aage Westenholz’ langmodige og generøse adfærd over for sin niece, selv da det ser mest sort ud, hvor Karen Blixen bliver direktør for Farmen i 1921. Og helt frem til den sørgelige finale i 1931, hvor Farmen går fallit.

I samarbejde med Karlebo Menighedsråd
