Vores gener rummer vigtige spor om både sygdom og behandling. I dag kan moderne genomiske analyser kortlægge hele eller store dele af arvemassen og hjælpe læger med at finde årsagen til sygdom – også i tilfælde hvor diagnosen tidligere har været uklar.

Analyserne bruges allerede i stigende grad i sundhedsvæsenet, blandt andet til at diagnosticere sjældne arvelige sygdomme og til at finde genetiske ændringer i kræftceller. I kræftbehandling kan sådanne analyser afsløre mutationer, som gør det muligt at vælge mere målrettede behandlinger, der virker bedre for den enkelte patient og ofte giver færre bivirkninger.

Men hvordan bliver genetiske analyser egentlig brugt i praksis? Hvad betyder det, når patienter giver samtykke til genetisk testning – og hvordan håndterer man såkaldte sekundære fund, altså genetiske risici for andre sygdomme end den, man undersøges for?

I dette foredrag ser vi på, hvordan genomiske analyser bliver en del af det danske sundhedsvæsen – fra den nationale strategi til den kliniske hverdag. Samtidig diskuterer vi de muligheder og dilemmaer, teknologien bringer med sig, og hvordan genomdata i fremtiden kan bidrage til mere præcis diagnostik og mere målrettet behandling.