3., 10. og 17. feb. 2026. Nivaagaard, Gl. Strandvej 2, Nivå

Tre foredrag:
Engelske mestre
Hogarth, Turner og Leighton

England er normalt ikke et land, man forbinder med klassisk malerkunst. Og det er en skam. I denne foredragsserie råder vi lidt bod på skaden ved at gennemgå tre markante engelske malere.

Vi starter med William Hogarth (1697-1768). Han er mest kendt for sine satiriske værker, der afspejler Englands særstilling i det 18. århundrede. Mens enevælden herskede i det meste af Europa, var tonen anderledes fri i England, og det kan ses i kunsten.


JMW Turner (1775-1861) er nok det største navn fra de britiske øer. Han levede i en tid, hvor industrialismen brød igennem, og det kan ses i hans tidlige værker med røg og damp fra tog og skibe. Mest kendt er han dog for sine senere værker, der på sin helt særlige vis skildrer lys og tåge. Af mange set som en forløber for impressionismen.


Sidste skikkelse på rejsen gennem engelsk malerkunst er Frederic Leighton (1830-1896), Victoriatidens mest populære maler. Med ham er vi på mange måder tilbage til den klassiske kunst, med aner i Antikken.


Foredragsrækken forestås af kunsthistorikeren Birgitte Zacho, der er fast gæst i Fredensborg Folkeuniversitet. Hendes evner til at forene stor indsigt med en medrivende fortællestil gør, at disse foredragsrækker altid hurtigt er udsolgt.


Med i prisen er fri adgang til Nivaagaard-samlingen alle tre dage, kaffe og kage i pausen de to første gange samt mulighed for at tilkøbe en festlig afslutningsmiddag.

Birgitte Zacho er mag. art. i kunsthistorie og museologi med stor erfaring i formidling. Forfatter til adskillige bøger om dansk og europæisk kunst.