Søndag 14. september kl. 10.00 -14.00. Skovskolen,
Nødebovej 77A, Fredensborg

Forstå svampene
før du plukker dem

Pris 100 kr. Køb billet her. Børn gratis, men krav om tilmelding
Efterår er svampetid – men hvad er egentlig en svamp? Vi leder efter kantareller, rørhatte og spiselige skørhatte, men der findes titusinder af svampe overalt i naturen, og de har alle stor betydning. I dette foredrag kan du blive klog på svampene, når biologen Martin Schier Christiansen samler os og giver baggrunden. Et arrangement, vi nu gennemfører for fjerde år, og som indtil nu altid har været udsolgt.
Vi starter i den store shelter “Indsigten” tæt ved Skovskolen i Nødebo, hvor vi får en introduktion til svampenes forunderlige liv. Vi hører om deres betydning for skovens samlede biologi, om hvorfor nogle er giftige og hvordan svampe bruges overalt. Vi får selvfølgelig også bud på, hvor vi kan finde de spiselige arter.
Efter cirka en times foredrag går vi på jagt, enten hver for sig eller i følge med Martin. Bagefter gennemgår og beskriver han fangsten.
Turen varer cirka til kl. 14.00. Tag madpakke med – en vand, frugt og kiks er med i prisen.
Gratis adgang for børn under 15 i følgeskab med voksne.

Arrangementet er en del af Folkeuniversitetets Dag 2025
