14., 21. og 28. jan 2027 kl. 19.00. Fredensborg Gl. Bio

Tre græske
tragedier

Over tre foredrag vil historikeren Marcel Lysgaard Lech præsentere tre heftige og stærke tragedier, nemlig Sofokles’ klassiker Antigone, Euripides’ uhyggelige Medea og hans desværre evigt aktuelle Trojas Kvinder, der handler om de efterladte kvinders skæbner efter Trojas fald.

Samlet set repræsenterer disse tre dramaer på fin og grum vis den athenske tragediedigtning i anden halvdel af det femte århundrede f.v.t. Alle viser de, hvordan athenerne kunne tage livets store spørgsmål om svigt, pligt, sorg og savn, ære og skam, samt de sociale hierarkier mellem mennesker og religionens rolle op på scenen med så stor kraft og skarphed, at vi den dag i dag rammes af dem, hvad enten vi ser dem opført ellers læser dem.

Marcel Lysgaard Lech, lektor, ph. d, Syddansk Universitet