12., 19. og 26. jan 2027 kl. 19.00 Egedal Byens Hus, Kokkedal

Forstå din hest 2027
320 kr. for 3 foredrag, inkl. 80 kr. til Hestens Værn. Køb billet her
Traditionen tro inviterer vi i samarbejde med Hestens Værn til tre levende, men også videnskabelige foredrag. Her kan du møde nogle af de bedste eksperter, der giver viden direkte til dig, der har brug for det. I år med temaer om hjerteproblemer, træningsmetoder og den halthed, der alt for ofte rammer hesten.
PROGRAM:
12. jan. kl. 19.00. HJERTESYGDOMME
PhD. Simon Libak Haugaard sætter fokus på de hjertesygdomme, vi diagnosticerer hos danske heste, lige fra rytmeforstyrrelser til hjerteklapforandringer, og på hvordan disse kan påvirke hestens præstation og generelle sundhed. I vil lære, hvilke tegn man som hesteejer skal være opmærksom på, samt hvordan hjertesygdomme kan undersøges og behandles.
19. jan. kl. 19.00. HÅNDTERING AF HESTEN
Med afsæt i både videnskabelig forskning og mange års praktisk erfaring forklarer Joan Satori, hvordan forståelse for hestens væsen og indlæringsmekanismer kan bidrage til mere rolige, trygge og forudsigelige situationer i hverdagen.
26. jan. kl. 19.00 NÅR BEVÆGELSE GØR ONDT
Slàine Freja Chaimbeuls foredrag giver en introduktion til halthed, fra de tidlige tegn til de mest almindelige skader og lidelser i bevægeapparatet.
Derudover gives et indblik i biologiske terapier inden for behandling af ortopædiske lidelser hos heste, herunder behandlinger som knoglemarvskoncentrat, PRP og stamcelleterapi.



I samarbejde med Hestens Værn
