25. april 2024 kl. 19.30. Egedal Byens Hus, Egedalsvej 2, Kokkedal
Hvor er EU, når Verden brænder?
Pris kun 25 kr. Tilmeld dig her
Verden er i opbrud. Krigen raser i Ukraine. Konflikten i Mellemøsten er så blodig som nogensinde. Rivaliseringen mellem USA og Kina bliver stadig skarpere. USA er i splid med sig selv og genvælger måske Trump med al den usikkerhed, det skaber.
Hvor efterlader alt det EU? I forhold til Ukraine er det hidtil lykkedes at stå sammen, men er enigheden holdbar? Kan de 27 lande overhovedet enes om en aktiv politik i forhold til resten af verden – og hvordan agerer EU i dag, både foran og bag scenen i det store, diplomatiske spil?
Til juni skal vi alle stemme ved valget til Europa-Parlamentet, og inden valgkampen fortaber sig i krumme agurker og grænsebomme, har vi bedt af professor Rebecca Adler-Nissen give sit svar på disse afgørende spørgsmål.
Rebecca Adler-Nissen er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og en af de mest fremtrædende danske forskere, når det handler om europæisk og international politik. Hun har skrevet prisbelønnede bøger om EU og modtaget flere priser for sin forskning. Hun forsker i europæisk og international politik og diplomati, og arbejder lige nu med et særskilt projekt om, hvordan digital teknologi og fake news påvirker international politik. Hun er en veloplagt foredragsholder, der evner at formidle sin store viden på inspirerende, nytænkende og levende vis. Der bliver plads til både synspunkter og spørgsmål efter indlægget.
I samarbejde med Fredensborg Aftenskole