3. april 2024 kl. 19.30. Humlebæk Bibliotek
Intelligent træning
UDSOLGT Pris 100 kr. tilmeld dig her
Kan motion være mere eller mindre intelligent? Er det virkelig muligt med bare 12 minutters daglig indsats at forebygge og behandle muskel- og ledsmerter og i tillæg bevare en god muskelstyrke og kondition?
Ja, lyder svaret fra professor Karen Søgaard, Center for Sundhed i Muskler og Led på Syddansk Universitet. 12 minutter er nok, hvis du vel at mærke følger det rigtige træningsprogram, tilpasset lige netop din situation.
Gennem de sidste 15 år er gennemført studier med Intelligent Motion, hvor over 4000 medarbejdere fra forskellige jobprofiler har deltaget. Tilsammen viser alle studierne positive effekter, ikke alene på kapacitet og helbred, men også på produktivitet og sygefravær.
I dette foredrag vil Karen Søgaard redegøre for den seneste forskning indenfor området og forklare, hvad intelligent motion er. Derudover får vi vist helt konkrete træningsprogrammer, tilpasset den enkeltes kapacitet, helbred og smerteprofil.
Der vil være rig mulighed for spørgsmål og debat under foredraget.
Arrangementet gennemføres i samarbejde med Fredensborg Aftenskole