12. marts 2025, kl. 19.30, Fredensborg Bibliotek

Foredraget vil introducere Henrik Pontoppidan (1857 – 1943). Hvordan udviklede hans liv og forfatterskab sig? Vi vil derefter gå ned i en konkret analyse af en af hans såkaldte “små romaner”, Mimoser fra 1886, hvor han skriver om kærlighed, ægteskab og utroskab. Romanen udkom under den såkaldte “sædelighedsfejde”, hvor man diskuterede kønsmoral som aldrig før, men hvad Pontoppidan mente med sin roman, var ikke helt let at finde ud af. Selv om den er medrivende og letlæst.

Nils Gunder Hansen, professor emer. Tidligere leder ved Pontoppidan Centret, Syddansk Universitet