17. sept. kl. 19.00. Egedal Byens Hus

Det nye rumkapløb
– små satellitter ændrer verden

Rumfart er ikke længere forbeholdt supermagter og milliardbudgetter. Vi befinder os midt i en fascinerende og nærmest revolutionerende udvikling, hvor rum aktiviteter er blevet tilgængelige for langt flere aktører end nogensinde før.

Hvor vi før så “Old Space” – symboliseret ved gigantiske, statsejede missioner fra institutioner som ESA, der tog over et årti at udvikle og kostede milliarder – ser vi nu den hurtige opblomstring af “New Space”. Denne nye æra er kendetegnet ved små, smidige satellit projekter, der kan realiseres på 1-2 år – for en brøkdel af prisen.

I centrum for denne forvandling står teknologiske giganter som SpaceX og deres Starlink og Starship-programmer, der fuldstændig redefinerer, hvad det vil sige at sende noget i kredsløb – og til hvilken pris.

Civilingeniør og projektdirektør Ole Hartnack vil med baggrund sine mere end 30 års erfaring sætte os ind i denne udvikling. Han har arbejdet for både det amerikanske NASA, Elon Musks SpaceX og det europæiske ESA. I dag udvikler han helt små, billige satellitter for det franske firma Ellipse Projekts.

Civilingeniør, MSc, Ole Hartnack, projekt director, Ellipse Projekts Denmark