Det Danmark, vi kender i dag, blev født i skyggen af to tabte krige – tabet af Norge i 1814 og nederlaget i 1864. Guldalderkunst, Grundtvig, grundloven og nationalsangen kom i denne periode, hvor vi også fik fælles sprog i takt med tabet af de tysktalende provinser.
Historikeren Lars Hovbakke Sørensen giver et levende blik på perioden og hvordan den formede vores land.

Mandag 16. juni kl. 13.00-15.00. Velfærdsstaten

Mange forbinder Danmark med velfærdsstaten – men hvordan blev den til, og hvordan har vores velfærd udviklet sig siden 30’erne? Er det overhovedet et særligt dansk fænomen, og hvordan har diskussionerne om velfærdsstaten bølget gennem de sidste knap 100 år? Kan velfærdsstaten overleve i en ny tid?
Igen er det historikeren Lars Hovbakke Sørensen, der trækker de store linjer op og inviterer os med til debat.

Et guldaldermaleri – den idylliske skovsø, landskabet med gravhøje og græssende køer eller skibet, der runder Kronborg – findes der noget mere dansk?
Men hvad er særkendet ved den danske guldalderkunst, og hvordan har dansk kunst udviklet sig siden? Kunsthistoriker Birgitte Zacho, der som få evner at formidle og skabe begejstring omkring maleriet, giver os overblikket.

Den danske sang er en ung blond pige, synger vi ved festlige lejligheder – men hvad er den danske sangtradition, hvor kommer den fra og hvordan lever den? Hvilken rolle spiller salme- og højskolesangbog i nutiden?
Musikhistoriker Christian Tobiassen fortæller sangens historie – og mon ikke vi undervejs også selv stemmer i med et par af de sange, der definerer os som danske?

Danmark fylder ikke meget på verdenskortet – har vi og vores politiske ledelse overhovedet nogen indflydelse? Hvordan agerer Danmark i en urolig verden, med trusler fra øst og et mildest talt skrøbeligt sammenhold i vest?
Som tidligere NATO-ambassadør og forfatter til en central rapport om dansk sikkerhedspolitik har Michael Zilmer-Johns stor indsigt i, hvad der sker bag facaden, når Danmarks skæbne bestemmes langt fra Christiansborg.

Indvandringen de sidste 50 år har forandret Danmark fra et homogent land til et samfund med større diversitet. En forandring, alle vestlige lande har undergået, og som i alle årene har skabt stor debat.
Men hvad betyder indvandringen for det danske samfund, kulturelt, økonomisk og socialt? Det har Marie Louise Schultz-Nielsen som seniorforsker i Rockwool Fonden beskæftiget sig intensivt med. Hun vil give os de fakta, der ofte forsvinder i debatten – og er også åben for at diskutere med os.

Vi slutter med to indlæg, der ser på danskhed fra hver sin vinkel – en klart borgerlig og en radikal-liberal. Ikke som en debat, men med to oplæg, hvor taleren får tid og mulighed for at folde sin analyse ud. Det er op til dig som deltager at give dem begge tilpas modspil.
Martin Ågerup, stifter og tidligere direktør for den borgerlige tænketank Cepos, indleder med at give sit bud. Senest har han gjort sig bemærket med bogen “Hvad vil det sige at være borgerlig?”.

Martin Lidegaard, cand. com., skal som leder af de radikale hele tiden forholde sig til, hvad det vil sige at være dansk. Ikke mindst i diskussionen om danske værdier og indvandring bliver han udfordret på, hvad der er det særlige kendetegn ved det danske samfund og den danske kultur i en moderne verden.
Lidegaards indlæg afslutter foredragsrækken – men mon ikke vi selv fortsætter debatten, med fire dages ny indsigt og efter nye impulser, både fra oplægsholderne og fra hinanden?