25. feb., 4. og 11. marts 2027 kl. 19.00. Fredensborg Gl. Bio.

Tysk kunst har ofte stået i skyggen af de store italienske, hollandske og franske mestre, men det er ikke ganske rimeligt. Albrecht Dürer (1471-1528), der levede samtidig med den italienske renæssance, satte med sin enorme flid og særlige talent et stort præg på europæisk kunst. Tre hundrede år senere var landsmanden C. D. Friedrichs (1774-1840) i høj grad billedet på den europæiske romantik, og i vores egen tid er Gerhard Richter (født 1932) særdeles markant med sin blanding af foto og maleri.

I denne foredragsrække sætter kunsthistorikeren Birgitte Zacho spotlight netop på den tyske kunst. Du vil blive klogere på, hvordan de tre tænkte og hvordan de hver især var et barn af deres tid. Tre levende og engagerede foredrag.

Bemærk at foredragene gennemføres i Fredensborg Gl. Bio.

Birgitte Zacho er mag. art. i kunsthistorie og museologi med stor erfaring i formidling. Forfatter til adskillige bøger om dansk og europæisk kunst.